Går du også og overvejer at få en kat? Der er mange fordele ved at få anskaffet sig et hussdyr for hele familien. En kat kan holde én med selskab og er dejlig at have, hvis man skal have fanget mus. Læs med her hvis du vil vide, hvilke overvejelser du skal gøre dig, inden du får en kat.

Tænk på et navn til din kat

Ligesom når man får en baby, så er en kat også et værdifuldt familiemedlem, der skal have et navn. Naturligvis er det nemmest at navngive en kat, når man har set den og kender dens personlighed. Men til trods for dette, er det stadig en god idé at gøre sig nogle overvejelser omkring et navn, som alle i familien er enige om.

Indret dit hjem så din kat føler sig velkommen

Hvis du vil have, at din kommende kat skal føle sig velkommen, så er det vigtigt, at du får skabt et sikkert og trygt miljø. Det kan nemt gøres med farverigt legetøj – det elsker katte! Det er også essentielt at have en legeplads til din kat i form af et stativ den kan klatre på og klø sine poter på. Det er ikke kun for kattens skyld, men også for din egen! Så er du sikret, at den ikke får en træng til at klø sine poter på din sofa. Noget som mange mennesker glemmer at få anskaffet inden de får sig en kat er en indgang i døren så katten selv kan gå ind og ud. Med en smart kattelem kan din kat selv bestemme, hvornår den fx vil udenfor, og du behøver ikke at stå op om natten for at lukke den ind.

Ikke alle områder passer godt til en kat

Inden man beslutter sig for, om man vil have en kat, så er det også en god idé at overveje, om man nu også bor i et område, der er egnet til at have kat. Hvis du fx bor lige ud til en meget trafikeret landevej eller lige ved siden af motorvejen, så er der desværre en sandsynlighed for, at din kat nemt kan blive kørt over. Ligeledes hvis du bor i en lejlighed på 6. etage, så vil din kat måske også føle sig indespærret. Derfor er det centralt at bo i et område der er egnet til dyr. Hvis du bor tæt på en skov eller har en have så er det et idealt sted at bo for en kat.

Som familie skal du have tid til din kat

At have en kat betyder også, at man har et vist ansvar. Det er meget velkendt, at en kat ikke er lige så krævende som en hund kan være. Man skal ikke gå tur med den flere gange om dagen, men man skal stadig bruge tid på den. Man skal have overskud til at fodre sin kat flere gange om dagen og som sagt også være bevidst om, at man skal indrette sit hjem til den. Man skal også huske på, at man en gang imellem har dyrelægeregninger, der skal bruges penge på. 

Sørg for at du kan tåle kat

Sidst men ikke mindst, så er det centralt at tjekke op på, om man overhovedet kan tåle katte. Der er næsten ikke noget være end hvis alle i familien går rundt og glæder sig til at få en kat, og så viser det sig, at der er én i familien, som ikke kan tåle kat. Man kan nemt få taget en allergitest hos lægen, så man er på den sikre side.