Skal der tilføjes et nyt familiemedlem til familien i form af en hund, så er en engelsk bulldog et rigtig godt valg. Med denne race får man en hund som er loyal og mild, med den rette opdragelse naturligvis. Læs mere her om racens fordele som familiehund.

En kærlig men kluntet hund 

Grundet hunderacens størrelse og fysik, er det en noget kluntet hund til tider. Du vil ikke se den springe for meget rundt, hvilket kan være en god ting blandt børn. Derfor er det heller ikke en oplagt vagthund. Hunderacen er ikke udpræget intelligent, og det kan til tider føre til en ret så underholdende adfærd. Når den ikke har brug for at tosse rundt, så foretrækker den afslappende, behagelige stunder sammen med familien. Det er et ret så oplagt træk til en skøn familiehund.

Den rette træning

Når man har en engelsk bulldog, er det vigtigt at socialisere den og opdrage hensigtsmæssigt. Bliver hunden provokeret eller truet, kan den godt vise aggressive træk. Det betyder ikke at den ikke er egnet som familiehund, men det understreger hvor vigtigt det er, at hunden får den rette opdragelse fra hvalp af. Familiens medlemmer skal også være opmærksomme på hundens signaler, i tilfælde af at den skulle føle sig truet. Men i en fælles opvækst, kan alle parter have respekt for hinanden.

Behøver kun moderat motion

Ser man på racens kropsbygning, er det forståeligt at hunden har en lavere udholdenhed. Bliver den for overbelastet, vil den få vejrtrækningsproblemer. Det er stadig vigtigt at motionere, mere i en mere moderat forstand. Det lavere motionsbehov gør også at hunden ikke nødvendigvis har brug for en have. 

Vejrtrækningsbesværet resulterer også i højlydt snorken. Folderne i ansigtet kan give hudinfektioner, og derfor er det også vigtigt at holde disse rene.